shadow

Telefon 75 82 10 60Nødbehandling

3page_img1

Vores mål er, at du som patient skal være 100% tilfreds

Ved Tandklinikken Vejle er vi 11 medarbejdere: 2 tandlæger, 1 specialtandlæge i kæbekirurgi, 2 kliniske tandteknikkere, 1 tandplejer, 3 klinikassistenter, samt 2 elever. Vores fælles målsætning er, at du som patient skal være 100 % tilfreds. Derfor tilstræber vi, at der er en god og rolig atmosfære samt et højt fagligt niveau, hvor det forebyggende arbejde har høj prioritet. Dette sikrer vi os gennem kontinuerlig efteruddannelse i såvel ind- som udland. Vi kan tilbyde alle typer behandlinger, og vores klinik er udstyret med det nyeste udstyr samt teknologi.
Har du brug for en scanning eller behandling under narkose kan dette foretages af en af tandlægerne i trygge rammer på Privathospitalet Mølholm.

 

Det kan vi gøre for dig

Klinikken tilbyder følgende behandlinger:
Caries, fjernelse af tand, implantater, kosmetisk behandling, kroner og broer, parodontose, protese, revner i en tand, rodbehandling, røntgenundersøgelse, syreskader, tandlægeskræk, visdomstænder.
Læs mere under behandlinger.

 

Kontrolleret og godkendt med perfekt resultat!

“Klinikken fremstod som en yderst veldrevet klinik med fokus på patientsikkerheden”. Sådan konkluderede Styrelsen for Patientsikkerhed, da de var på uanmeldt kontrolbesøg ved Tandklinikken Vejle.
Vil du læse hele tilsynsrapporten fra kontrolbesøget, har du mulighed for at downloade den her


Tandlæge i Vejle

Tandklinikken Vejle er en af Vejles ældste klinikker. Oprindelig blev den etableret i Rådhuspassagen i Vejle centrum, i en lejlighed, hvor tandlæge Bodil Brill havde tandlægeklinik kombineret med privat bolig. Bodil Brill var med til at starte skoletandplejen i Vejle. Senere midt i 50’erne overtog tandlæge Lind Larsen klinikken og drev den frem til 1993, hvor tandlæge Morten Vind, nuværende ejer overtog klinikken. I 2009 blev der etableret en klinik i Bredballe, Vejle Øst. Lokalerne i Vejle midtby var blevet for små, og det var upraktisk for patienterne at parkere. Desuden var og er der meget trafik samt dårlige parkeringsforhold i Vejle midtby.

 

Privatlivspolitik

Du kan læse om tandklinikkens privatlivspolitik her

Tandlæge i Bredballe

I Bredballe Center, hvor Tandklinikken Vejle ligger nu, er der mulighed for at parkere gratis helt op til klinikken. Der er store lyse lokaler i stueplan, hvilket også gør lokalerne egnet for gangbesværede.
I 2007 indgik tandlæge Lisbeth Lomholt og tandlæge Morten Vind klinikfællesskab og besluttede sammen at lukke klinikken i Vejle centrum og i stedet udvide tandklinikken i Vejle Øst i Bredballe.




Tandlæger i Vejle. Tandklinikken Vejle